Løbetræning

kom godt i gang med at løbe

At løbe er ensbetydende med at have et mål. Nogle løber for at tabe sig, andre ønsker at forbedre deres kondition eller almene sundhedstilstand. Og så er der dem, som har et mere veldefineret mål som for eksempel at kunne gennemføre et maraton. Hvem har ikke hørt myten om den græske soldat Pheidippides, der i 490 før vores tidsregning løb fra Marathonsletten til Athen med budskabet om, at grækerne havde besejret perserne. Ens for alle løbere er dog glæden ved at løbe, og glæden er i sidste ende det altafgørende mål, som får en til at blive ved hele livet.

Løb er absolut en af de bedste og mest effektive motionsformer, hvis du ønsker at forbedre din sundhed. Når de store benmuskler skal bære dig, kræver det en del ilt. Det kræver, at der pumpes mere blod rundt i kroppen. Fordi hjertet skal arbejde hårdt, stiller løb krav til din kondition. Allerede efter få ganges træning, kan du heldigvis mærke, at det er blevet nemmere at løbe, og det er netop fordi din kondition er blevet bedre. Hvis dit mål at tabe dig, har du valgt den helt rigtige motionsform, man forbrænder nemlig en del fedt, når man løber.


Er du først kommet i gang med at løbetræne, er du allerede godt på vej. Det næste skridt er så at holde motivationen oppe og blive ved. Hvis man vil beholde løbeglæden, gælder det om at gøre træningen så varieret som muligt. Løb forskellige ruter i forskelligt tempo. Man bliver let træt af at løbe den samme tur hver dag. Løb intervaller, små hurtige ture, længere langsomme ture, så du både får nogle kilometer i benene og derved styrker din udholdenhed, men også forbedrer din iltoptagelse og hurtighed.

Dintraener.com tilbyder personlige træningsprogrammer som gør vi bygger din krop stille og rolig op til at kunne klare næste uges træning.